23948sdkhjf

Matas tjente en kvart mia. kr.

Detailkæden Matas omsatte for 3,4 mia. kr. i det sit første år som børsnoteret, hvilket giver et plus på bundlinjen på 250 mio. kr.
Første år på Børsen er vel overstået, sådan lyder det fra detailkæden i årsrapporten.

- Matas har i sit første år som børsnoteret virksomhed igen været i stand til at hæve såvel omsætningen som indtjeningen. Årets resultat indfrier ledelsens generelle forventninger, og det er samtidig ledelsens forventning, at den positive udvikling i koncernens resultat kan fortsættes i de kommende år.

- Vi er glade for at kunne aflægge vores første årsrapport som børsnoteret selskab med et driftsresultat lidt bedre end ventet. I et år med et fortsat afdæmpet detailhandelsmarked er vi ligeledes tilfredse med at kunne levere en like-for like vækst på 3,4%. Gode resultater, der er skabt gennem et stærkt engagement i alle led af organisationen, udtaler adm. direktør Terje List.

Fremtidens vindere i detailhandelen
Matas har haft kraftig vækst i deres e-handelsbutik. Kæden tror på, at kombinationen af butikker og online handel er fremtidens vindere i detailhandlen.

- Med yderligere kraftig vækst i vores Matas e-handelsbutik og etablering af en e-handelsbutik under StyleBox navnet har vi dertil fået etableret et stærkt ”to-kanals salgssystem”, hvor kunderne nemt og hurtigt har adgang til vores koncepter både via butikkerne og online. Netop udnyttelsen af kombinationen af butikker og online tror vi vil karakterisere fremtidens vindere i detailhandlen, skriver Matas i årsrapporten.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.183